BLOG

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvem der havde flest tilskuere til indsættelsen – Obama eller Trump.

For jeg var der ikke selv.

Det var til gengæld nyhedsbureauerne Asscoiated Press (AP) og Reuters, der begge havde mange fotografer til at dække begivenheden. AP og Reuters er selvstændige og uafhængige nyhedsbureauer - og konkurrenter. Så hvis det ene bureau begår en fejl – og det sker sjældent – så skal den anden nok gøre opmærksom på det.

For billeder lyver ikke.

Men som fotograf, fotojournalist, billedredaktør og en del af pressekorpset bliver jegbekymret når nogen beskylder billeder – og dermed fotografiet - for at lyve.

For billeder lyver ikke.

Vi er opdraget med, at vi ikke rigtigt tror på noget før vi har set billeder af det.Da vi voksede op var det rigtig godt hvis vi kunne se billedet i avisen dagen efter.

Vores børn vokser op og skal helst se de dokumenternede billeder live på nettet, eller på de sociale medier.

For billeder lyver ikke.

 

Jeg ved at AP’s fotografer arbejder indenfor nogle meget klare etiske retningslinier om hvad de må – og især om hvad de ikke  - må gøre ved billederne. (Det samme gælder for pressefotografer/fotojournalister i Danmark). Og hvis der bare er mistanke om at fotograferne ikke følger retningslinierne, bliver de fyret.

For billeder lyver ikke.

 

Det burde være den nemmeste ting i verden for nyhedsbureauerne at dementere. Og ikke bare den nemmeste, men også den mest nødvendige. For bureauernes skyld. For billedernes skyld. For fotografernes skyld. For troværdighedens skyld.

For billeder lyver ikke.